23948sdkhjf

Koncerndirektør forlader TDC Group

Efter cirka tre år i stillingen som koncerndirektør for Consumer i TDC Group vil Anders Jensen forfølge nye karrieremuligheder uden for koncernen.
Anders Jensen fratræder efter eget ønske og fortsætter i stillingen, indtil der er udpeget en ny koncerndirektør. Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra TDC.

Inden Anders Jensen 1. april 2011 tiltrådte stillingen som koncerndirektør kom han fra en stilling som koncernchef for Ungarns næststørste mobilselskab, Telenor Hungary og har mere end ti års erfaring bag sig fra ledende stillinger i den internationale telebranche.

- Først og fremmest vil jeg gerne takke Anders Jensen for det store arbejde, han har stået i spidsen for i Consumer divisionen. Anders har ført den brede vifte af brands godt igennem en rejse frem imod nu at være en strømlinet portefølje med hver sin klart definerede rolle i markedet, siger Carsten Dilling, koncernchef i TDC Group.

- Det er klart, at Anders Jensen efterlader et hul i organisationen, men også jeg synes, at Consumer er i god form, og det er et stærkt og kompetent ledelsesteam, der driver forretningsområdet, fortsætter Dilling.

Anders Jensen har taget beslutningen om at fratræde efter omhyggelige overvejelser.

- Efter cirka tre år i stillingen, hvor TDC Groups Consumer division har gennemgået store forandringer og har opnået resultater, som jeg er stolt af, synes jeg, at tiden er kommet til at tage en pause og finde de helt rigtige nye udfordringer, siger Anders Jensen.
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079